Når der er autoudfyldningsresultater, skal du bruge op- og nedpiletasterne til at gennemgå og trykke Enter for at vælge. Berøringsenhedsbrugere kan udforske ved berøring eller med svejsegestus.
BrugereIndkøbsvogn
Tilbage
Tilbage

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

ASKO (dk.asko.com) er et varemærke der drives af Gorenje Group Nordic A/S i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Adresse: Sydvestvej 15 3. sal, 2600 Glostrup, Danmark

Telefonnummer til kundeservice: (+45) 70 12 30 40

Mailadresse: kundeservice.dk@asko.com 

CVR-nummer: 56 21 61 11

I tilfælde af udsolgte varer, leverandørsvigt eller udskudt leveringstid bestræber ASKO sig på hurtigst muligt at informere kunden herom, samt hvordan parterne kan løse sagen – f.eks. ved kreditering af købet, eller rådgivning til at finde en lignende vare i ASKO store produktudvalg.

Køb hos ASKO

Der er ikke indgået en bindende købsaftale med ASKO, før du har trykket på betalingsknappen i vores webshop.

Prisfejl

Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde havde indset dette, er ASKO ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Alle priser er inkl. 25% moms og miljøafgift og i danske kroner, hvor intet andet nævnes. 

Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.

Betaling

Mulige betalingsmetoder:

  • Dankort
  • VISA
  • Mastercard
  • Mobilepay

Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Cookies og copyright

Hos ASKO anvender vi cookies til at sikre, at der kan handles komfortabelt og sikkert på hjemmesiden. Når du placerer varer i din indkøbsvogn, gemmes denne information i en cookie på din egen computer.

Hvad er cookies?

En cookie er en datafil, som bliver gemt på din computer af hjemmesiden, du besøger. Cookies bruges af langt de fleste hjemmesider i dag. Cookies er med til at sikre, at hjemmesidens funktioner fungerer som de skal og bruges til, at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der lagres ikke nogen personlige informationer i vores cookies og de kan ikke sprede virus eller andre skadelige programmer.

Copyright

Alt på ASKOs hjemmeside er beskyttet under loven om ophavsret. Brug af layout, billeder og tekster er forbudt uden forudgående aftale med ASKO.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Som forbruger har man 2 års reklamationsret.

Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten.

Anvendelse af reklamationsretten

I tilfælde af en reklamation skal du kontakte vores tekniske support afdeling, e-mail: kundeservice.dk@asko.com eller ringe til os på tlf. (+45) 70 12 30 40.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Hvis det vurderes at reklamationen er berettiget, afholder vi naturligvis udgifterne til en reparation og/eller returnering.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker altid via tilbageførsel af beløbet til dit kreditkort medmindre andet er aftalt. Hvis refusion via bankoverførsel er aftalt, har vi brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme og kan uden videre oplyses pr. e-mail eller anden traditionel korrespondanceform.

Den 14 dages fortrydelsesret

Du har som forbruger 14-dages fortrydelsesret efter Forbrugeraftaleloven. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare. 

 

Fortrydelsesretten betyder ikke, at du som udgangspunkt har ret til at få det fulde beløb for varen retur.

Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen værdi, vil du ikke have krav på at få købesummen retur. For at få den fulde købesum retur, må varen kun være brugt i samme grad, som er accepteret inden købet i en almindelig fysisk butik. Før du sender varen retur, skal du derfor gøre dig klart, om en almindelig butik ville acceptere den benyttelse af varen den har været udsat for. Du har altså ret til at se varen an og afprøve visse funktioner. Derimod vil returbeløbet kunne nedsættes, hvis varen har været brugt i en længerevarende periode eller i det hele taget viser tegn på slid.

Udnyttelse af fortrydelsesretten

Ønsker du at gøre brug af din 14-dages fortrydelsesret, skal du give os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen. Meddelelse skal gives i form af en utvetydig erklæring f.eks. på e-mail til kundeservice.dk@asko.com. Hvis du ønsker at anvende fortrydelsesretten, bedes du udfylde standardfortrydelsesformularen nedenfor og sende retur til os.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

 

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: hårde hvidevarer. Hvis du ønsker at returnere en hvidevare, skal du kontakte os, og vi sender en fragtmand, hvis årsagen til returnering er valid. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 500,- DKK

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til ASKO, Sydvestvej 15, 3, 2600 Glostrup

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale af følgende varer: ….

Ordrenummer

Bestilt den __ / modtaget den __

Forbrugerens navn 

Forbrugerens adresse

Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato

Returadressen er følgende:

SkanLog A/S

Eske Hedegårdsvej 5,

7000 Fredericia

Pakken bør mærkes Fortrydelsesret og vedlægges en kopi af købsfakturaen som dokumentation for, at varen er købt hos ASKO. Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.  

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.  

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.  

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen og vurderet varens stand, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Bemærk, at varer der returneres pr. efterkrav eller sendes uden porto nægtes modtaget af ASKO

Vilkår for tilbagelevering af varen

Udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse påhviler dig som forbruger. Eventuelle omkostninger ASKO måtte pådrage sig ved din nægtelse af varens levering vil blive modregnet i det beløb ASKO krediterer i forbindelse med varens tilbagelevering til ASKO.

Fortrydelsesrettens bortfald

For at kunne benytte fortrydelsesretten skal varen være afsendt til SkanLog A/S, Eske Hedegårdsvej 5, 7000 Fredericia, senest 14 dage efter vi har modtaget utvetydig erklæring om, at du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten.

Forringelse af varens værdi

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Eller med andre ord du kan prøve på samme måde, som hvis du prøvede varen i en butik. 

Hvis varen har været monteret, installeret og/eller taget i brug, forbeholder ASKO sig ret til at nedsætte tilbagebetalingsbeløbet med et beløb, der svarer til forringelsen af varens værdi.  

 

Ved anvendelse af fortrydelsesretten anbefales det, at varen returneres i original emballage. Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor der ud fra en vurdering foretaget af ASKO vil blive krediteret et mindre beløb svarende til forringelsen. 

Forbrugerens forpligtelser i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte (kundeservice.dk@asko.com). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home2.show&lng=DA

Yderligere spørgsmål

Yderligere spørgsmål kan rettes til kundeservice.dk@asko.com eller tlf. (+45) 70 12 30 40.

Er du i tvivl

Såfremt der måtte opstå tvivlsspørgsmål, anbefaler ASKO, at du retter henvendelse til kundeservice.dk@asko.com eller tlf. (+45) 70 12 30 40.

Levering

Alle priser er eksklusive fragt. Levering sker inden for 1-3 hverdage. Hvis du tilkøber ekstra serviceydelser, kan der forekomme længere leveringstid, men du kan forvente at blive kontaktet af ASKO mhp. at arrangere det specifikke leveringstidspunkt. ASKO leverer ikke til Færøerne, Grønland og/eller udlandet.  

Vores leveringspartner Skanlog faciliterer fragten, dvs. det specifikke fragtfirma kan variere afhængig af område og varetype, der skal leveres. Her kan det forventes at levering koster op til 150 kr.

Afbestillinger

Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det ske med en e-mail til kundeservice.dk@asko.com med mærket ”Afbestilling”. Her bør bestillingstidspunktet samt ordrenummer fremgå. ASKO kan dog ikke sikre dig, at din bestilling kan afbestilles herved – ring derfor til vores kundeservice tlf. (+45) 70 12 30 40 umiddelbart efter bestilling for at nå at afbestille varen inden afsendelse eller ved eventuelle spørgsmål.

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.06.2024