Håndværk til perfektion

ASKO’s køkkenprodukter er udformet med passion for detaljerne og leverer høj ydelse og præcision. Funktionalitet og holdbarhed er inspireret af professionel anvendelse og ekspertise og beriger folks liv. Og vi oplever, at vores sans for design og materialer integreres problemfrit i den moderne indretning.

Lige siden den svenske opfinder Karl Erik Andersson tilbage i 1950 byggede sin første vaskemaskine af rustfrit stål, der stod stabilt på fire støbejernsben, har håndværk og holdbar konstruktion været det primære hos ASKO. I dag er ASKO et af markedets førende mærker. Vi fremstiller førsteklasses køkkenapparater og vaskemaskiner m.m. samt apparater til professionel brug. Produkterne fra ASKO opfylder de højeste krav og forventninger til design og funktionalitet og har bl.a. opnået de prestigefyldte Red Dot- og Good Design-priser.

De fire klassiske elementer – ild, vand, luft og jord – er de urkræfter, som formede universet. I den skandinaviske natur kommer de til udtryk i gletsjere og bjergkæder, i brusende floder og hylende vinde, i skove og sletter, i mineraler dybt i jorden. Disse kræfter har inspireret ASKO. Det er et design, der understreger de skandinaviske rødder – raffineret og æstetisk, men stadig robust og praktisk, enkelt og helt jordnært.

ASKO’s arv bærer kendetegnene ved moderne skandinavisk design – minimalisme og funktionalisme. Vores filosofi er derfor simpel: ”Kun det bedste er godt nok. Håndværket er vores natur, og detaljerne vores passion”. Høj ydelse og fleksibilitet i en smuk og stilren indpakning er, hvad ASKO handler om. Det hele er der, skjult under indpakningen og gemt i den, enkel at få adgang til og nem at betjene – et strejf af Skandinavien og intet mindre end en ren fornøjelse at anvende.