Produktkategori

Søgeterm

Når der er autoudfyldningsresultater, skal du bruge op- og nedpiletasterne til at gennemgå og trykke Enter for at vælge. Berøringsenhedsbrugere kan udforske ved berøring eller med svejsegestus.
BrugereIndkøbsvogn
Tilbage
Tilbage
ASKO-jeans.jpeg
jeans-mobile.jpg

Pas på dit tøj.

Pas på miljøet

Der tales meget om fast fashion og hvad det gør ved den verden, vi lever i. En ting, vi kan lære af samtalen – og kontroversen – omkring fast fashion, er, at som oftest er det de afledte effekter, der mærkes mest: Ikke den faktiske mængde materialer, der bruges til selve tøjet. Hvad mener vi så med afledte effekter? Ting som det samlede vandforbrug, der bruges i produktionsprocessen til at skabe et enkelt og almindeligt stykke tøj. Tag for eksempel en t-shirt. En helt almindelig t-shirt. Meget ofte er de lavet af bomuld. Denne bomuld skal dyrkes, derefter omdannes til tråde via én produktionsproces, og derefter spindes til tøj via en anden proces.

Måske skal den farves. Den behandles næsten helt sikkert på en eller anden måde. Så skal den pakkes og sendes. Det løber alt sammen op. Så meget som 2.000 liter vand kan bruges i produktionen af en enkelt t-shirt. Kun en t-shirt! Derudover er farvning af tekstil den andenstørste kilde til forurening af rent vand i verden. Fragt og produktion kan have stor betydning i forhold til udledninger. Og processen skaber spild – cirka en tredjedel af al bomuld går tabt eller kasseres i produktionsprocessen.

Hvad sker der, hvis du har den t-shirt på to gange, og den så – som det sker nogle gange – mister sin form, sin farve eller sin kvalitet? Smider du den så ud? Det ville være et enormt spild.

Sørg for at passe på tøjet

At genbruge noget er bedre end at erstatte det. Lang levetid og bæredygtighed går hånd i hånd. Men det handler ikke kun om at lave slidstærkt tøj. Pleje er også en del af processen. Når du passer på dit tøj, forlænger du tøjets levetid, uanset om det handler om at bevare dets udseende, størrelse eller form eller om at sikre, at stoffets kvalitet ser ud som nyt i længere tid. Meget handler om den måde, hvorpå tøjet vaskes: At man følger vaskevejledningen, så man bruger de rigtige programmer og temperaturer.

Men meget handler også om de produkter, du vasker tøjet med. Visse vaskemidler og skyllemidler indeholder ingredienser, der hjælper med at affnugge tøjet – såsom et enzym ved navn cellulase. Det “bio-polerer” og fjerner eventuelle flossede mikrofibre, hvilket stopper dem i at tiltrække snavs eller samle sig som fnuller. Ingredienser som denne reducerer aktivt den flosning af fibre, som giver et gammelt og fnugget udseende. Samme proces reducerer også fnug på tøjet og stopper ophobning af fnuller. Få ting kan få et stykke favorittøj – eller legetøj – til at se slidt ud hurtigere end fnug eller fnuller, så dette har stor betydning i den langsigtede pleje af tøjet. Reduktion af fnug medfører også, at tøjet ikke ser gråt og kedeligt ud – og øger klarheden i hvidt tøj eller skarpheden i farvet tøj.

asko-detergent-wide.jpegasko-detergent-wide.jpeg
ASKO-vaskemiddel
asko-detergent-wide-competitor.jpegasko-detergent-wide-competitor.jpeg
Andet vaskemiddel
asko-detergent-wide-2.jpegasko-detergent-wide-2.jpeg
ASKO-vaskemiddel
asko-detergent-wide-competitor2.jpegasko-detergent-wide-competitor2.jpeg
Andet vaskemiddel

Rent og friskt udseende

Husk, at du ikke må ofre vaskekraft til fordel for bæredygtighed, når det kommer til at pleje dit tøj. Hvad vil der være godt ved et flot farvet, næsten nyt stykke tøj, hvis det lugter og har pletter? Snavs, der er svært at få af, kan også sende et stykke favorittøj i genbrugsbunken ligeså hurtigt som et falmet eller grånende materiale kan. Vaskevejledningen på tøjet vil hjælpe dig med at vælge de rette programmer, og mange maskiner tilbyder også tilstande og programmer, som specielt er til bestemte typer materialer eller tøj – fra undertøj til sportstøj. Du kan også finde vaskemaskiner og tørretumblere med andre funktioner, der også plejer tøjet fremfor blot at rengøre det: Funktioner, der dækker alt fra renligheden i den maskine, hvori tøjet vaskes, til måden, hvorpå det håndteres, når det tørres. Og her spiller vaskemidler også en rolle. Så sørg for, at du vælger et vaskemiddel, som både vasker tøjet rent, men også plejer det specifikke stykke stof, f.eks. silke.

Den anden ting er, at hvis du bruger produkter, der beskytter dit tøj – og vasker det jævnligt – skal du også sikre, at du ikke neutraliserer din gode gerning ved også at bidrage til forurening. Heldigvis er mange produkter nu om dage tydeligt mærket med certifikater, der fortæller dig, hvor bæredygtige de er: Så se efter ting som Svanemærket, så du ved, at du træffer et godt valg.

Rent tøj?

Nu: Tilbage til t-shirtsene. Vidste du, at hvis alle t-shirts i verden blev brugt i bare 20 % længere tid, kunne man spare 24 millioner ton CO2 – det samme som den årlige udledning fra 10 millioner mellemstore biler? Og at der også villes spares 27 MILLIARDER kubikmeter vand?

Det er ret utrolige tal: Og det er tal, vi alle kan bidrage til ved at passe godt på vores tøj. At vælge det rette vaskemiddel, de rette produkter til pleje af stoffet og de rette vaskemaskiner kan have en positiv indflydelse. Så giv dine t-shirts den ekstra kærlighed, de fortjener, og lad dem blive lidt længere i din garderobe.

Vi vil gerne hjælpe dig med det.

ASKO Essentials

ASKO Laundry Essentials er designet til at passe rigtig godt på dine tekstiler – det bevarer stoffets kvalitet, reducerer fnug, holder farverne klare og hjælper tøjet med at se nyt ud. De fremstilles med bæredygtighed i tankerne og går ikke på kompromis med vaskepræstationen til fordel for bæredygtighed og materialepleje. Få flere oplysninger på siden for ASKO Laundry Essentials.