Værd at vide vedrørende levering

Levering

Når du køber hvidevarer hos ASKO skal du betale fragt, denne fragt dækker levering til kantsten. Levering til kantsten er dertil, hvor første løft skal ske eller dertil hvor fragtbilen kan stoppe nærmest din bolig. Fx fortov, dørtrin, indkørsel eller garage.

Hvis du gerne vil have varen båret ind eller monteret, skal du vælge at købe en ekstra ydelse oveni i fragten. 

 

Levering med montering?

Hvis varen er på lager, leverer vi den til montøren inden for 1-3 hverdage. 

For montering på Sjælland, vil du blive ringet op af montøren for nærmere aftale.

For montering på Fyn/Jylland, vil du modtage en mail med et link til booking af dato for montering. Afhængigt af, hvornår du har bestilt din vare, vil montering typisk ske inden for 3-10 hverdage.

 

Hvor leverer vi til?

Vi leverer varer til hele Danmark, bortset fra Færøerne og Grønland.Bortskaffelse

Bortskaf og genbrug miljørigtigt med ASKO.

Gør det nemt for dig selv og miljøet at slippe af med din gamle hvidevare.

Et nyt køleskab betyder ofte, at der er et gammelt der skal fjernes. Det samme gælder vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, frysere, ovne og andre store hvidevarer. Men hvordan slipper du lige af med den? Undgå besværet, undgå tunge løft og ondt i ryggen – og vær sikker på, at du får bortskaffet din hvidevare på en miljøvenlig måde. Lad os hjælpe dig med at hjælpe miljøet. Vælg tillægsydelsen ”Bortskaffelse af din gamle hvidevare”, så gør vi det nemt for dig ved at tage din gamle maskine med retur.

 

Hvad sker der med din gamle hvidevare?

Hvidevarer må ikke bortskaffes sammen med andet affald ifølge loven. Det skal genbruges på en ansvarlig måde. Det tager vi alvorligt hos ASKO. Når vi tager din gamle hvidevare med, sikrer vi at den bliver genbrugt på en miljømæssig sikker måde, så ingen miljøfarlige stoffer risikerer at sprede sig i naturen.

Vi transporterer hvidevaren til et godkendt genbrugsanlæg, som har den bedst tilgængelige teknologi for optimal ressourceudnyttelse. En gammel opvaskemaskine indeholder f.eks. både jern, kobber, aluminium og glas. Det er materialer, som kan genbruges i andre produkter. Et eksempel er aluminium, som med fordel kan smeltes og genbruges til biler og forskellige køkkenapparater.

 

Bortskaffelse og genbrug af emballagen fra din nye hvidevare

Vælger du, at vi skal montere din nye maskine, tager vi også emballagen fra den med os retur. Så er du fri for at det står og fylder i dit hjem, og du behøver ikke tænke på hvor og hvordan du kommer miljørigtigt af med emballagen. Vi sender alt flamingo, plast og pap til genbrug. F.eks. findeler vores montører flamingoen og leverer det til et lokalt firma, som bruger det til at lave isolering af.

 

Vi tager gerne din gamle hvidevare med – der er blot et par ting, du skal være opmærksom på.

Om bortskaffelsesydelsen: Bortskaffelsesydelsen omfatter kun hvidevarer og følger din valgte leveringsydelse. Det betyder, at chaufføren henter din gamle vare der hvor den nye skal leveres. Se herunder, hvad du skal være opmærksom på, hvis du tilkøber bortskaffelsesydelsen til din levering.

 

Ved levering af ny vare til kantsten (standardlevering): Den gamle vare skal være afmonteret og sat uden for dit hjem, så chaufføren kan tage den med.

Ved levering og indbæring af ny vare i dit hjem: Skal den gamle vare være afmonteret og stå klar på gulvplan, så chaufføren kan tage den med. 

Ved levering og montering af ny vare: Vælger du montering af din nye hvidevare, afmonterer vi også den gamle. Du skal blot sikre, at den gamle hvidevare kan transporteres ud af dit hjem med vores automatiske sækkevogn. Du skal derfor være sikker på, at varen kan komme frit ud af f.eks. din hoveddør og lignende, da din gamle vare kan have andre dimensioner end den nye.

Ved amerikanerkøleskabe: Da vi ikke tilbyder indbæring af amerikanerkøleskabe, kan vi desværre heller ikke bære dit gamle ud fra dit hjem. Den skal derfor stå klar udenfor trods evt. indbæring af din nye vare.

 

Vælger du i stedet at sætte din gamle hvidevare til storskrald så husk at tjekke, hvornår du må sætte den på gaden i din kommune, så den ikke står i længere tid og udleder miljøskadelige stoffer.

 

Indbæring og montering

Vi tilbyder både indbæring og montering

Det skal være nemt for dig at købe nye hvidevarer. Og derfor tilbyder vi også, at du kan få både indbæring og montering ved din levering.

For at vi kan bære hvidevaren ind og montere den uden problemer, har vi brug for din hjælp med et par ting. Læs herunder for at være klar til din levering.

 

Hvad gælder ved indbæring?

Vores hvidevarer leveres altid med emballage, og det er derfor vigtigt, at du tillægger 10 cm. til produktets dimensioner og sikrer, at varen kan komme frit ind af fx din hoveddør og lignende. 

Indbæring via trapper – Vi bruger sækkevogne til indbæring. Det er dit ansvar at der er dækket forsvarligt af så sækkevognen ikke sætter mærker, vær særlig opmærksom hvis din trappe er lavet af træ (eller andet blødt materiale). Samtidig skal du være opmærksom på at indbæring via trapper kræver ekstra plads da sækkevognen skal have plads til at dreje rundt. 

Vi pakker ikke din hvidevare ud, og vi tager heller ikke emballagen med retur. (Medmindre du bestiller montering)

Vær opmærksom på, at vi desværre ikke tilbyder indbæring af amerikanerkøleskabe.

Er du det mindste i tvivl, om hvorvidt produktet kan leveres hos dig, så send os endelig en mail med vedhæftede billeder heraf.

 

Hvad gælder ved indbæring med montering?

Det er vigtigt, at du er hjemme på det aftalte tidspunkt for levering. Er leveringen ikke mulig grundet forhold hos dig, eller er der ikke nogen til stede på adressen ved ankomst, refunderer vi ikke pengene for indbæring. Du vil i stedet blive opkrævet en ekstra fragt for genkørsel af ordren.

For at vi kan gå i gang med at udføre afmonteringen af din gamle maskine, skal du sikre at en evt. sokkel/liste er fjernet, inden vi ankommer. Derudover må du også meget gerne tømme køkkenskabet, hvor maskinen er tilsluttet, samt tømme din skraldespand inden besøg.

Sørg for at eventuelle møbler, kasser og lignende er fjernet, så montøren kan komme til, når en ny vare skal monteres.

Derudover er der særlige krav til din montering alt efter hvilken hvidevare, du har købt. Se mere herunder.

 

Generelt vedr. vand

Er din vandtilslutning og afløb klar til tilslutning?

Maskiner med vandtilførsel skal monteres til en funktionsdygtig hane. Dvs. at der skal kunne lukkes for vandet der hvor maskinen er tilsluttet. Det er desværre ikke tilstrækkeligt at kunne lukke for hovedhanen. Vandhaner kan ofte sætte sig fast hvis de ikke er blevet åbnet eller lukket længe. Dette skyldes kalk og rust. Hvis dette sker, skal du have en VVS’er ud for at skifte hanen. Kontroller derfor inden besøget af vores montør, om hanen kan åbne og lukke uden problemer. Der skal desuden være en studs beregnet til, at vi kan montere tilløbsslangen, da vi ikke kan foretage ændringer på din nuværende vandinstallation. Mellem din vandtilslutning og vaskemaskinens placering må der ikke være længere end de ca. 1,5 meter slange, som følger med maskinen. Du kan tilkøbe længere tilslutnings- og afløbsslanger af vores montør, der tages dog forbehold for, at reservedele kan være udsolgt. Der må max bruges 1,5 meter tilløbsslange.

 

Specielt for komfurer

Der skal være strøm nok til rådighed.

For at vi kan tilslutte dit nye komfur, og du får den bedste oplevelse med din nye hvidevare, er det vigtigt at der er strøm nok til rådighed. Det er desværre ikke nok at tilslutte dit komfur til en stikkontakt med 220V, der skal være til en stikkontakt med en 400V-gruppe og med minimum 13 AMP tilgængelig.

 

Vi må desværre ikke montere gaskomfurer.

Dit komfur må ikke være et gaskomfur, da vi desværre ikke må montere gasprodukter. Vi kan derfor heller ikke afmontere dit gamle gasprodukt. Dette må kun foretages af en autoriseret VVS-installatør. Har du haft gaskomfur før, skal du være opmærksom på om du har strøm (nok) til et elkomfur.

 

Specielt for kogeplader

Vi tilslutter til den allerede eksisterende elinstallation og kogepladen lægges løst på din bordplade. Vi har ikke mulighed for at fuge eller lignende mellem kogeplade og bordplade.

 

Vi gør det nemt for dig at rengøre kogepladen

Kogepladen vil ligge løst med en skridsikker skumfuge klistret på undersiden. Dette sikrer, at kogepladen ligger fast og ikke rokker, men samtidig kan løftes op, hvis du f.eks. skal gøre rent under den.

 

Specielt for køleskabe og frysere

Ved montering af nyt køleskab, fryser eller kombiskab kontakter montøren dig ca. 30 min før besøget, så vent gerne med at tømme fx køle- og fryseskabe, til han ringer. På den måde undgår du, at dine varer skal stå uden køl i længere tid og ligeledes undgår vi, at køleskabet når at afrime, med risiko for at der kommer vand på gulvet. 

 

Specielt for dit integrerbare køleskab, fryser eller kombiskab

Her skal du være opmærksom på, at montøren ikke har mulighed for at fuge, montere skabslåger eller tilpasse skabe. Justeringen af et integrerbart produkt foretages først, når lågen er sat på. Det skyldes, at justeringen gøres i forhold til de øvrige køkkenlåger. Af samme årsag justerer montøren ikke skabet, idet han ikke kan vide, hvor langt ind, ud eller op det skal.

 

Specielt for opvaskemaskiner

Er din vandtilslutning og afløb klar til tilslutning? (Se afsnit vedr. vand)

 

Specielt for din integrerbare opvaskemaskiner

Her skal du være opmærksom på, at montøren ikke har mulighed for at fuge, montere skabslåger eller tilpasse skabe. Justeringen af et integrerbart produkt foretages først, når lågen er sat på. Det skyldes, at justeringen gøres i forhold til de øvrige køkkenlåger.

 

Specielt for vaskemaskiner og tørretumblere

Er din vandtilslutning og afløb klar til tilslutning? (Se afsnit vedr. vand)

Hvis du har bestilt en aftrækstørretumbler, skal du være opmærksom på at du selv skal montere aftræksslangen. Montering af aftræksslangen er ikke en del af montering.

 

Står din tørretumbler ovenpå vaskemaskinen, sender vi to mand

Skal din vaskemaskine og tørretumbler stå ovenpå hinanden, er det nødvendigt med en ekstra mand til opgaven. En mand alene kan ikke løfte din eksisterende tørretumbler ned og op igen ved montering. Det koster ikke ekstra at vi sender 2 mand, men du skal gøre opmærksom på det ved bestilling. 

 

Specielt for ovne

Vi tilslutter til den allerede eksisterende elinstallation

Vi kan ikke tilpasse skabet ift. indretningen af din nye ovn, men tilslutter den til den eksisterende installation og placerer den i det skab, du ønsker.